Året der gik i tech og omegn: Nedbrud, mørkelygter, Chromebooks og magtfulde mandebørn
Knap havde vi børstet corona-støvet af jakken, før 2022 kastede os ind i en ny højspændt virkelighed med krig i Ukraine. Og det er i det hele taget som om, at der blev sat ekstra kul på alle kedler i dette år, der ifølge kineserne er "vandtigerens". Jeg vil starte min lille gennemgang over dette annus horribilis med et flashback til 2009, hvor Tesla-boss Elon Musk læser i avisen, at den forestående Model S, der endnu ikke har ramt gaden, bliver kaldt en "glorificeret golfvogn" af New York Times-klummeskribenten Randall Stross, der har fået en prøvetur i en testmodel.
Musk kan slet ikke klare kritikken og føler sig kaldet til at fortælle en interviewer hos Yahoo, at Stross er en "kæmpe douche bag og idiot". Fast-forward til nu, og vi ser magtfulde mandebørn i Big Tech, som har svært ved at klare, at menuen ikke kun står på tilbedelse, og at imperier ikke kan bygges af varmt luft alene. Men det vender vi tilbage til.
1. MitID, NemID og digi-minister
Danmark har fået sin første digitaliseringsminister, selvom mange af techlobbyisterne bestemt ikke havde ønsket sig sådan en i julegave. Og der er rigeligt at tage fat på. Overgangen fra NemID til MitID har været smertefuld, ramt af nedbrud og ufrivilligt komisk, hvis ikke det var fordi, at vi ikke kan gennemføre en simpel bankoverførsel efterhånden uden at bruge disse digitale id-kort. Marie Bjerre, som den nye Venstre-minister hedder, er uprøvet i tech og digitalisering, men hun skal hurtigt ind i sagerne, da hun har Digitaliseringsstyrelsen under sig og desuden Danmarks Statistik. Hun bliver den ansvarlige i forhold til ny EU-lovgivning af cloud og AI på Danmarks vegne. Og denne signatur forventer en hel del samråd for Bjerre, da 2022 har været marineret i skrøbelige it-systemer, cyberangreb og ramsomware-operationer hos både offentlige myndigheder og virksomheder. Det offentlige Danmark har absolut ikke styr på it-sikkerheden, hvilket vi på Radar demonstrerede, da vi lykkes med at sende mails fra en forskningsminister ved at udnytte et lille hul i systemerne. Et hul, som oven i købet burde være lukket via statens egne it-krav til myndigheder.
DR kunne fortælle, at Nets ikke havde overholdt egne sikkerhedsprocedurer, da NemID var nede i sommer. Nets havde i to år ikke udført "disaster recovery", der er en slags digital brandøvelse, der skal sikre, at systemer hurtigt kan gendannes efter et nedbrud.
Hvad angår Danmarks Statistik venter jeg personligt i spænding på, hvad planen er med at placere det hos digitaliseringsministeren. Ingen har mere og bedre data i Danmark end netop Danmarks Statistik, som også har helt særlige hjemler til, hvad de må gøre med data. Hvis vi skal tolke ud fra, hvad den nu tidligere S-erhvervsminister Simon Kollerup havde af planer om danskernes sundhedsdata, så bliver der noget at diskutere og lave journalistik om. Kollerup vil nemlig sætte det på spil i langt højere grad i Danmarks nye life science-strategi. Han sammenlignede det vist endda med den yderst indbringende Nordsø-olie. Men er det nu også en god idé at handle med vores allesammens sundhedsdata? Vi får se. Radar følger i hvert fald med, og vi satser på at få en længere snak med Marie Bjerre i januar.
Bjerres største problem kan blive, at hun ikke har eksempelvis Statens It under sig. Hun kan ende med at sidde med alle de sure spørgsmål, når der er knas i it-systemerne, mens hun ikke har den store mulighed for at ændre på sagerne i praksis.
2. Digitale arbejdsplatforme er i spil
Der er sket en konsolidering af de digitale arbejdsplatforme i årets løb. Wolt er endeligt fusioneret med den amerikanske gigant DoorDash. Den danske del af Gorillas er blevet udskilt og solgt, mens der har været store problemer i resten af den tyske vækstgazelle. Også tyske Foodora (ejet af Delivery Hero) har købt og opslugt Hungry, mens vi på Radar i årets løb gav vores lille bidrag til at udforske de mange gråzoner, som der er om det digitale arbejde. På baggrund af en henvendelse fra Radars journalist Mats Magnussen, der har kørt som Wolt-bud for at kunne beskrive budenes arbejdsliv, til Skattestyrelsen, nåede Skatterådet således frem til, at et Wolt-bud i skattemæssig forstand skal anses som lønmodtager og ikke selvstændig, som Wolt ellers har argumenteret. Skattestyrelsen er således også begyndt af opkræve restskat fra bude, hvilket kan blive en større regning, som kan ende hos Wolt. Afgørelsen giver desuden antydninger af, at myndighederne er ved at finde flere svar på nogle af gråzonerne. En særlig højesteretsdom i en sag om en række dykkere kan blive helt central i tolkningen af deres generelle status, som jeg skrev om for kort tid siden.
Imens kæmpes der i EU for at lande et forlig om den såkaldte formodningsregel og platformsdirektiv. Det er med til at afgøre, om en platformsarbejder i udgangspunktet skal anses som ansat, med hvad det medfører af sociale rettigheder.
3. Musk og mandebørnene
Techmagnat Elon Musk jokede først med, at han ville købe Twitter, så bød han over 40 milliarder dollar, og så ville han ikke alligevel og til sidst fangede bordet, da han blev hevet i en såkaldt "chancery court" i Delaware, hvor Twitter-ledelsen ville have ham til at fuldføre købet. Udsigten til at få hevet store dele af sin private kommunikation med andre tech-rigmænd og at vidne under ed, har formentlig vejet tungt i forhold til at fuldføre handlen. Og siden har der været fyringer, kulturkrig og Twitter Files på Musks nyindkøbte sociale medie. Hvor ender det? Hvem ved? Men Musk har sat en præcedens for at ville være en del af alle slagsmål og målet for alle telelinser. Han tager alle tænkelige slagsmål, og man undres: Hvordan har han tid til at være chef i fem store techvirksomheder. Og hvorfor?
Musikeren Kanye West har også haft store offentlige Twitter-nedsmeltninger, hvor han blandt andet har hyldet Adolf Hitler på Infowars-kriger Alex Jones' show. Mandebarnet Jones, der har levet godt på at sprede konspirationsteorier og sælge alskens bizarre merchandise via sociale medier, fik selv trukket bukserne ned, da han blev dømt til at betale milliarder i erstatning til forældre til ofrene, der blev dræbt i skoleskyderiet på Sandy Hook, som Jones' har kaldt iscenesat og ren løgn. Der gemte sig også et mandebarn bag kryptobørsen FTX. Manden med de nu berømte initialer SBF, Sam Bankman-Fried. Med det efternavn skulle man tro, at fornemmelser for selv moderne bankvæsen var tilstede, men FTX gik op i flammer, da det stod klart, at selskabet slet ikke rummede de værdier, som det pralede med udadtil. Finansverdenen var blevet forført af "the power of the badly dressed", som Financial Times så poetisk skrev. Og SBF kan formentlig se frem til nogle år i tremmely med svindelanklager hængende over sig. En interessant detalje ved SBF er, at han i løbet af 2022 havde doneret mere end 40 millioner dollar til demokratiske kandidater og selve det demokratiske parti. Han var kendt for at være i markant bedre "standing" hos eliten i Washington end mange af de mere anarkistiske aktører i kryptoverdenen.
[caption id="attachment_9398" align="alignnone" width="1200"] Sam Bankman-Fried[/caption]
Hvad det betyder for krypto og web3 er svært at konkludere, men mon ikke bitcoin og ether lever videre, mens de mere spekulative størrelser er klædt af?
4. Findsen og mørkelygten
Hvis én sag har optaget landets dygtigste gravejournalister i 2022, så er det FE-sagen eller Findsen-sagen - alt efter vægtning af sagens indhold. Tidl. chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Lars Findsen udgav kort tid inden folketingsvalget en bog, hvor han antyder, at han var blevet hjemsendt og fjernet som øverste chef på grund af en art vendetta med Justitsministeriet og dets daværende departementschef Barbara Bertelsen, nu øverste embedskvinde i Statsministeriet. Snart blev alle lys vendt mod regeringen og søstertjenesten PET, hvor chef Finn Borch Andersen i fortrolige underretninger af politikere skulle have fortalt om Findsens forkærlighed for S/M-sex og stjålne cykler.
FE-sagen, der ellers var politisk eksplosiv hele året, blev pludselig dysset ned i regeringsgrundlaget for landets nye SVM-bande. Jeg har brugt mange anledninger, også flere optrædender i andre medier, til at gentage den uhyre vigtige pointe, at FE-sagen startede med, at et uafhængigt tilsyn (TET) rettede kritik af, at FE i sit kabelsamarbejde med USA frygtede, at danskere uretmæssigt blev udsat for overvågning. Og at FE havde etableret en legalitetskultur, hvor TET og danskerne ikke nødvendigvis blev tilstrækkeligt oplyst om tingenes egentlige tilstand. Og vigtigt af alt må vi som borgere huske, at vi har givet amerikanerne lov til at tappe data direkte fra vores telekabler. Og kan vi stole på, at en komplet mørklagt kommission med tre landsdommere nødvendigvis har kunne undersøge dette samarbejde grundigt nok? Jeg har i hvert fald talt mere flere kilder, som har set den såkaldte FE-kommissorium, som mener, at det var meget snævert sammenlignet med TET's omfattende kritik.
En anden del af sagen handler om Ahmed Samsam, som angiveligt var agent for både PET og FE i Syrien, men som blev fængslet og dømt i Spanien for at have tilsluttet sig Islamisk Stat. Dette skulle kun være sket, da de danske sikkerhedstjenester, især PET, var for langsomme til at underrette sine spanske kolleger om Samsams agentvirksomhed. Dette potentielle justitsmord ville et flertal af partier have undersøgt inden folketingsvalget, men efter S, V og M fandt sammen i centristisk fordragelighed er flere partiers krav om en undersøgelse af sagen fordampet. Hvis du gerne vil forstå sagen, så kan jeg meget varmt anbefale dig at lytte til DR's podcastserie "Mørklagt - Agent Samsam".
5. Kina og USA i skoletasken
2022 blev året, hvor det stod pinligt klart for mange helt almindelige borgere og børne, at når man bruger Larry Pages harddisk aka. Googles cloudsystemer, så medfører det visse problemer. I Helsingør måtte man skrotte Chromebooks og Google Workspace lige op til skolestart, da et i tiltagende grad aktivistisk Datatilsyn mente, at kommunen ikke havde leveret den rette dokumentation for datasikkerheden i techgigantens systemer. Det handler om, at man ikke mener at kunne vide sig sikker på, om danske børns oplysninger ender i USA og potentielt hos amerikanske sikkerhedstjenester. As we speak har en række kommuner fået til slutningen af januar til at bevise, at deres brug af Google Workspace er lovlig.
TikTok er stormet frem i både 2021 og 2022. Men også her er der ved at opstå kritisk tænkning om velsignelserne ved at have en ekstremt invasiv kinesisk app til at opdrage og suge data fra vores teenagere. Ja, i Radar beskrev vi hvordan flere eksperter, herunder tidl. PET-chef Troels Ørting Jørgensen opfordrede til, at man overvejede et dansk TikTok-forbud for embedsmænd og politikere - stærkt inspireret af USA, hvor dette er i færd med at blive vedtaget.
Både TikTok og Chromebook-sagen indeholder den samme grundkonflikt: Vi render rundt med storpolitik i bukselommen. Amerikansk efterretningstjenester har siden slutningen af 00'erne haft et intenst samarbejde med Big Tech og direkte adgang til deres systemer. At Kina bruger teknologi til spionage og at fremme kinesiske interesser forekommer derfor åbenlyst, men som borgere og nationer skal vi grundigt overveje, om transaktionen mellem data og gratis app-tjenester og sociale medier ikke netop er lidt for god til at være sand. Den kamp tages i både europæiske sammenhænge og mere regulering er på trapperne i 2023, hvor blandt andet den europæiske cybersikkerhedslov NIS2 træder i kraft i midten af januar. Året sluttede således af med et par gevaldige bøder og smæk over nallerne til bl.a. Meta, som havde gemt samtykke til målrettede reklamer i generelle brugerbetingelser.
Vi ses i spalterne i 2023 - godt nytår fra Radar!
