Analyse: FE-whistleblower er skandalens mest usynlige person

Dramaet om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) nåede nye højder, da det blev offentligt, at tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen er sigtet for at have brudt sin tavshedspligt og videregivet statshemmeligheder efter straffelovens paragraf 109.

Samme paragraf som holder den fængslede FE-chef Lars Findsen bag tremmer. Men lige præcis sigtelser mod Findsen, kommer vi ikke meget nærmere i denne omgang.

Hvor er de løse ender og de tydelige sammenhænge i hele denne skandale-fortælling om FE, der startede med sønderlemmende kritik af FE fra Tilsynet for Efterretningstjenesterne (TET) ? Det forsøger Radar at give et bud på i denne blanding af analyse og baggrund, som baserer sig på samtaler med en række centrale kilder.

Irriteret Findsen

Det er ganske vist, at Lars Findsen, cirka en måned før FE-kommissionens undersøgelse offentliggøres, har en klar fornemmelse af, at han vil blive frikendt og kan vende tilbage til sit job. Det var mere eller mindre et spørgsmål om procedure.

De knap halvandet år forud for Kommissionens offentliggørelse af undersøgelsen havde været hårde. Findsen havde været tydeligt irriteret over hele forløbet efter kritikken fra Tilsynet for Efterretningstjenesterne, som havde fået forsvarsminister Trine Bramsen til at fritage ham og fire andre FE-ansatte fra tjeneste.

- Nogle politikere træffer dårlige beslutninger, sagde han om hjemsendelsen med tydelig irritation til en af Radars kilder.

Findsen anså hjemsendelserne for en overreaktion. Sågår en skueproces, der skulle tjene et politisk formål. Han mente, at FE’s samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste NSA, hvor man tapper kabler ved København for alverdens data på tværs af venner og fjender, var old news.

Avisen Information kunne således fortælle om samarbejdet tilbage i 2014. Og samtlige forsvarsministre og statsministre siden slut-90’erne har været vidende om det.

Ordene bider sig fast, når Findsen ytrer kritik, fordi han virker egentlig altid glad. Han skaber en følelse af, at man er gode venner med ham uden egentlig nogensinde at have delt noget personligt. Det mest spionagtige ved ham er, at han altid virker til at scanne rummet, når han går ind i et lokale. Sådan beskriver flere kilder FE-chefen til Radar.

Hjort talte med TET

Fredagen i sidste uge skrev DR en historie, der baserer sig delvist på aktindsigt og på anonyme kilder, som bekræfter, hvad Radar også har fået fortalt af kilder: Nemlig at Claus Hjort Frederiksen, som forsvarsminister i 2019, under et møde på Kastellet forsøgte at tale TET fra at gennemføre en undersøgelse af nogle af de forhold i FE, som i sidste ende står i den historisk, kritiske pressemeddelelse mange måneder senere.

Statsministeriet var repræsenteret ved mødet, hvilket giver klart indtryk af, at undersøgelsen ønskes stoppet fra højeste sted.

Mødet var en slags klimaks på en proces, der startede, da en whistleblower afleverede hemmeligtstemplede dokumenter og lydfiler til TET. Filer, der angiveligt påviste ulovlig indhentning i det samarbejde med NSA, som FE havde haft kørende i årevis.

Her er det værd at bemærke, at Claus Hjort flere gange offentligt har sagt, at han havde oplyst tilsynet om samarbejdet med NSA.
Med denne viden in mente står det klart, at i lang tid inden TET’s pressemeddelelse ved både ledelsen i FE og flere i toppen af to forskellige regeringer, at en potentiel skandale lurer i FE.

Flere kilder bekræfter således over for Radar, at disse rygter også cirkulerede i de øverste, politiske kredse.

Regeringen og FE ved også, at TET ikke er under forsvarsministeriets instruks, hvilket gør det svært, hvis ikke umuligt at affærdige kritikken eller kræve TET’s undersøgelse stoppet.

Dette citat fra forsvarsminister Trine Bramsen indrammer situationen meget godt.

'Jeg har noteret, at personer – uden at kende nærmere til, hvad der er gjort forud for tilsynets udsendelse af deres pressemeddelelse – føler anledning til at kritisere regeringens håndtering af sagen. Tilsynet er uafhængigt, og hverken denne eller andre regeringer kan pålægge tilsynet ikke at kommunikere offentligt,' skriver hun til DR.

Whistleblower er ikke anholdt

Lars Findsen har været fængslet i over halvanden måned på et hemmeligt grundlag. Vi ved, at han sammen med tre andre fra efterretningstjenesterne og Claus Hjort er sigtet efter straffelovens paragraf 109. Vi ved dog ikke om der er mere og alvorligere forhold på spil.

Paragraf 109 omhandler læk af fortrolige og statslige hemmeligheder og benyttes uhyggeligt sjældent. Ifølge Radars oplysninger har whistlebloweren, der gav materiale til TET, og som startede hele affæren, ikke været anholdt og heller ikke sigtet.

Det kunne pege i flere retninger: Måske kender FE og Politiets Efterretningstjeneste (PET) ikke whistleblowerens identitet. Men mere nærliggende er det, at politiet og anklagemyndigheden slet ikke kan sigte vedkommende for en forbrydelse, da whistlebloweren blot har givet en tilsynsmyndighed dokumentation, som tilsynet så selvstændigt kan undersøge.

Værd er det også at notere, at whistlebloweren ikke har lækket noget til medier. Som de fleste med interesse for emnet vil huske, så landede TET’s pressemeddelelse lidt som et lyn fra en klar himmel i 2020. Historierne fra 2014, hvor NSA-samarbejdet først blev offentligt i dansk sammenhæng, stammede fra whistleblower Edward Snowdens omfattende læk.

Og så nærmer vi os det måske mest interessante: Er Hjort og flere af andre sigtede primært i fedtefadet, fordi de har bekræftet eller kvalificerede NSA-samarbejdet offentligt?

Dække flanker

I 2020 forud for udsendelsen af TET’s pressemeddelelse havde både forsvarsministeren og statsministeriet læst kritikken og accepteret de skarpe vendinger, som TET brølede med. Og som nævnt havde regeringstoppen kendt til TET’s undersøgelse i længere tid.

I erkendelse af, at FE og Forsvarsministeriet ikke har kunnet få TET til at stikke piben ind, forekommer det sandsynligt, at en hård, offentlig reaktion var afkrævet af forsvarsministeren, når nu en historisk kritik af FE luftes.

Samtidig har det været regeringens mulighed for at inddæmme skandalen, hvis man signalerede overfor tilsyn og whistleblower, at man tog kritikken seriøst.

En kommission, hvor offentligheden ikke kender afgrænsningen af undersøgelsen, forekommer på mange måder som den bedste løsning, hvis man vil lægge en tung dyne hen over den eksplosion, som sagen afstedkommer.

På den måde signalerer regeringen, at den tager sagen dybt seriøst ved at hjemsende FE’s ledelse, og den slører samtidigt sagens videre forløb tilstrækkeligt. Derfor aner Findsen formentlig heller ikke, at PET begynder at overvåge ham. Og ifølge flere af Radars kilder er han tydeligt ved siden af sig selv, da han bliver fritaget fra tjenesten.

Med Kommissionens hjælp kan regeringen frikende FE, mens man sender et signal om, at den virkelig undersøger hele sagen til bunds. Men hvem ved, hvad der i virkeligheden er undersøgt? Kommissionen har måske haft mulighed for at se dokumenter, som TET ikke har set. Men så længe offentligheden ikke kender kommissoriet, har vi ingen mulighed for at vurdere det.

Skulle det være tilfældet, så kan TET potentielt have ret i mindst ét kritikpunkt: At FE har tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for tilsynet.

PET med FE-kapaciteter

Som den opmærksomme læser vil bemærke, så var der blandt de fire anholdte i december også PET-folk. Men hvordan kommer PET ind i sagen?

Der en god mulighed for, at det bunder i noget, som TET har kritiseret FE for adskillige gange. I TET’s årsrapporter mellem 2014-18 er der nemlig kritik af, at FE giver overvågningsdata om danske borgere videre til PET. Vel at mærke uden retskendelse.

Tilsynet meddelte i slutningen af juni 2018, at denne praksis ikke er lovlig. Sagen er den, at hvis PET selv skal have lov at aflytte og overvåge borgere, så skal det forbi en dommer. FE er som bekendt Danmarks efterretningstjeneste til at overvåge og håndtere trusler fra udlandet.

I 2013, da TET som helt nyt tilsyn er ved at tage form, indrømmer daværende justitsminister Morten Bødskov i et interview med Berlingske, at ulovlige aflytninger af borgerne kun vil blive opdaget af det nye tilsyn ved “en tilfældighed”.

FE og PET besluttede efter TET’s kritik i 2018 at indstille samarbejdet, men spørgsmålet er, om det så rent faktisk er sket?

Man kan spekulere i, om det spionagesystem, som NSA har hjulpet FE med at opbygge på Amager, og som DR i september 2020 kunne fortælle mere om, netop stadig bliver brugt til at suge enorme mængder sms-beskeder, telefonopkald, billeder, chatsamtaler og internetkommunikation op af danske fiberkabler på danske statsborgere bosat i Danmark. Så store mængder at det af TET anses for at være masseovervågning, mens FE formentlig vil mene, at man prøver at filtrere det på en måde, så få danskere ryger i nettet.

En stikprøvekontrol af FE's indhentning af oplysninger i 2019 viste, at tjenesten "i 14 procent af de udtrukne tilfælde uberettiget har foretaget søgning i rådata".

Den viste desuden, at i 11 tilfælde har FE uberettiget indhentet oplysninger om borgere efter anmodning fra PET. Da det er en stikprøve, er det rimeligt at antage, at denne ulovlige indhentning kan være markant større i skala.

Afskrækning

Som flere journalister, politikere og eksperter i efterretningsvæsen så rigtigt har påpeget, så er hele FE-skandalen er stort problem for tilliden til den danske spiontjeneste. Hvordan skal udenlandske efterretningstjenester kunne stole på FE?, spørger man.

Det forekommer rimeligt at spekulere i, at regeringen og FE simpelthen føler, at de er nødt til at føre en hård kampagne mod både presse og potentielt åbenmundede ansatte i spiontjenesten. Måske er danskerne oven i købet blevet instrueret i at gennemføre en art heksejagt af de amerikanske samarbejdspartnere, så enhver med tanker om offentlig kritik og kommentarer om modus operandi i FE i fremtiden tænker sig så godt om, at de ender med at klappe kaje. At der en ultimativ rød linje, som ikke må eller kan krydses.

Der ligger en voldsom magtdemonstrationen i at FE og PET’s chefer kalder til møde med danske mediechefer for at oplyse, at paragraf 109 skam også kan omfatte journalisters videregivelse af tophemmelige oplysninger og har en straframme på op til 12 år.

Det giver antydninger af, at Danmarks deltagelse i det såkaldte “9-eyes” spionsamarbejde kan være på spil. Der hvor FE får adgang til nogle af de mest eksklusive efterretninger fra det fineste spionselskab “5-eyes”, som består af USA, Storbritannien, Australien, Canada og New Zealand.

En eksministers bekræftelse af hvordan, og i princippet også hvor rent geografisk, FE med NSA’s hjælp og systemer overvåger vigtig datatrafik, kan være en kostelig affære. Ikke kun politisk. Måske også rent økonomisk og operationelt. Således har en it-ekspert spekuleret i, om en række nye Microsoft-datacentre, der blev annonceret ud af det blå, måske er en flytning eller opdatering af systemet på Amager.

Det forbliver spekulationer for nu, men sikkert er det, at regeringen fører en hård linje.

En efterretningschef er bag tremmer for forhold, som ifølge Radars kilder formentlig har fundet sted efter TET-kommissionen kom med sin sønderlemmende kritik.

Regeringen og sikkerhedstjenesterne er ude i en yderst delikat balanceakt.