Analyse: TikTok er et kapitel i ny krig på teknologi - industripolitikken er tilbage
På Radar har vi gennem længere tid gransket kinesiske TikTok. Sikkert til nogens nydelse og andres gru. Men uanset om det kritiske spotlys på TikTok forekommer fortjent eller mere ligner en stedfortræderkrig mellem verdens to supermagter, så er en ting sikkert: Industripolitikken er tilbage med et brag.
Midt i coronatågerne opdagede Europa og Nordamerika, at strategien med Kina som verdens værksted ikke længere var holdbar. Forsyningskæderne var pludselig slappe og næsten tilfældige. Vi var ikke længere herre over, om vi havde nok medicin eller elektronik. Ukraine-krigen har tjent som en fremkaldervæske, der yderligere har cementeret, at vi er nødt til at være herre i eget hus med et veludrustet spisekammer. Vi kan ikke være afhængige af Rusland i forhold til energi eller Kina med højteknologi, da Putin og Xi Jinping ikke altid er den type rationelle aktører, som vi har fået en særlig kærlighed for først med kul- og stålunionen og siden det EU, som vi stedmoderligt bekender os til.
Mette Frederiksen har tydeligvis også nået denne erkendelse, som hun også delagtiggjorde offentligheden i forleden, da hun var i Bruxelles for at mødes med de andre regeringschefer:
- Det er ikke så mange år siden, at en telefon var en telefon. Nu er telefoni og kommunikation også sikkerhedspolitik, og på den måde er der flere ting, der er skubbet sammen i vores tid. Derfor bliver man også nødt til at se på industripolitikken og produktionen på en helt anden måde.
Data er konge
Hvad har det med så TikTok at gøre? Jo, som statsministeren rigtigt siger, så er en telefon i dag noget helt andet end i de glade 80'ere, hvor hun svømmede baner i Aalborg Øst. Mobilen er omdrejningspunkt for snart sagt al vores kontakt og interaktion med omverdenen, og den er også storleverandør af følsom og yderst interessant data, som fremmede magter kan bruge til alverdens formål fra spionage til produktudvikling.
Når danske folkeskoler bruger Chromebooks og kommer i knibe hos Datatilsynet eller TikTok-direktør Shou Zi Chew må lægge ører til, at hans app er en "kræftknude" eller et overvågningsværktøj for Kina, så er der en stærk understrøm af sort-hvid politik - uanset om juraen eller anklagerne holder stik.
Europa og USA vil ikke løbe den risiko, at Kina tager førersædet når det gælder kunstig intelligens eller forsvarsteknologi. Og derfor er TikTok et eksempel, som vi vil se gentaget igen og igen. Læg mærke til, at USA i øjeblikket lægger tungt pres på hollandske ASML, der laver helt unikke, avancerede litografisystemer til produktion af halvledere, som bruges til mikrochip. Amerikanerne er fast besluttet på, at kineserne kun skal have adgang til andenrangsprocessorer, så AI-kapløbet vil falde ud til Vestens fordel.
Og det samme gælder sådan set den data, som TikTok vil kunne indsamle eller den påvirkning, som den vil kunne yde på sine brugere. Nok vil vi stadig have sociale medier, men de skal være amerikanske, og hvis vores data skal deles og analyses, så bliver det af NSA eller en af de andre amerikanske efterretningstjenester.
Kampen om ressourcer bobler også i Ukraine-krigen. Landet har store reserver af sjældne jordarter - herunder Europas største bekræftede beholdning af lithium. Således ser vi igen handelshindringer efter årtier med frimarkedslogik og nye fælleseuropæiske strategier for blandt andet mikrochip.
Lille i stor magtkamp
Danmark er som en lille og åben økonomi, der er ekstremt afhængig af eksport og energi og produktion i udlandet, dømt til at gå dobbeltmoralens skingre gangart. Statsministeren vil på den ene side stå forrest i Vestens støtte til Ukraine, mens udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og kronprinseparret i baggrunden vil ses kyssende semiautokraten Narendra Modis støvler. Ugen efter vil Frederiksen selv besynge en egyptisk diktator, fordi industripolitikkens inderste væsen er at trække strategiske partnere til sig - selv når principperne taler imod.
Underholdende er det at se, hvordan især juraen driller den stålsatte industripolitik. Her tænker jeg blandt andet på privatlivsaktivisten Max Schrems, der har specialiseret sig i at irritere både techgiganter og politikere ved at anlægge retssager, der afbryder normal modus operandi i spionvæsen og Big Tech. Under hjemlige himmelstrøg giver Datatilsynet både kommuner, Google, Netcompany og Amazon hovedpine, og nu har regeringen meddelt, at den vil høvle 17 procent af tilsynets budgetter over de næste tre år. Mon der er en sammenhæng?
Den amerikanske techgigant Snap Inc. virkede underligt overrasket eller vækket af en slags tornerosesøvn, da de pludselig stod klart for dem, at Snapchat var kommet på Center for Cybersikkerheds shit-list over apps, som statsansatte og politikere ikke skal bruge på arbejdstelefoner. Jeg modtog et ekstra svar fra selskabets talsperson, efter Radar havde udgivet en historie med en reaktion fra amerikanerne.
- CFCS har ikke rejst disse sikkerhedsbekymringer med os, men har udtalt at anbefalingen er baseret på deres betragtning, at Snapchat ikke er betragtet som en arbejdsrelateret app. Vi er overrasket over denne definition, da Snapchat er en visuel kommunikationsplatform, der bliver brugt af mange europæiske regeringer som en effektiv og sikker måde at engagere sig med deres borgere, skriver talspersonen.
TikToks topchef prøvede over for Kongressen med alvorlige forsikringer.
- Lad mig sige dette utvetydigt: ByteDance er ikke agent for Kina eller noget andet land.
Men han kæmper formentlig mod vejrmøller. Og den kamp kan som bekendt ikke vindes.
