Cyber-værnepligtige dropper Forsvaret: Kun én ud af ti fortsætter
Søværnet, Flyvevåbnet eller Hæren. Eller hvad med cyberspace? I tre år har man kunnet aftjene sin værnepligt som cyber-soldat, og forsøgsordningen er lykkedes så godt, at stort set alle bliver tilbudt jobs direkte efterfølgende, lyder det fra Forsvaret. Alligevel vælger de fleste militæret fra; Af 80 færdiguddannede arbejder kun cirka otte i dag med cybersikkerhed i Forsvaret, oplyser Føringsstøtteregimentet, som uddannelsen hører under. - Desværre er der ikke så mange, der er fortsat, som vi ville ønske, lyder det fra uddannelseschefen, major René, der af sikkerhedsmæssige grunde ikke ønsker at få sit efternavn oplyst. - Uddannelsen har helt sikkert været en succes, og når de er færdige hos os, er jobsikkerheden enormt høj. Forsvaret har brug for dem, men vi er ikke helt klar til at holde på de her dygtige unge mennesker endnu. Efter værnepligten, der består af fire måneders militær træning og seks måneders cyberuddannelse, arbejder 18 fortsat i Forsvaret, hvoraf de otte arbejder med cybersikkerhed. Resten er ifølge major Renés viden i høj grad blevet ansat andre steder, hvor deres evner er eftertragtede, og særligt i det private står de tilmed til en højere løn.
For meget gevær, for lidt tastatur
Alligevel er det for manges vedkommende hverken lønnen eller motivationen, der holder dem fra at blive, men Forsvaret, der stiller urimelige krav, mener major René. - Vi har endnu ikke en struktur på plads, som de kan gå over i direkte. Lige i øjeblikket kan vi ansætte dem i en IT-supporterstilling, hvor de så skal færdiggøre deres uddannelse som IT-supporter og have noget supplerende militær uddannelse. Hvis de nu søger noget andet end den stilling, så skal de have meget mere militær uddannelse. Det er jo ikke altid det, de unge mennesker brænder for. Major René fortæller, at særligt i Hæren er jobkravene så rigide, at det vil tage de værnepligtige to-tre års uddannelse i både it-support og militær træning, før de kan få lov at arbejde med cybersikkerhed. Andre steder i Forsvaret kan de dog godt få arbejde og fortsætte med at uddanne sig inden for cybersikkerhed. - De vil jo gerne læse videre, nu hvor de er blevet tændt af den hellige cyber-ild. Det kan vi i hvert fald høre på nogle af tilbagemeldingerne - at der er for meget infanteriuddannelse, grøn tjeneste som vi kalder det, hvis man søger videre inden for hæren. Det er jo ikke deres første valg, fordi så havde de nok valgt et andet spor. Det betyder, at så taber nogle af de unge mennesker gejsten.
Cybertruslen stiger alle steder
Ifølge major René betyder det ikke, at uddannelsen har dumpet sit formål, da den netop også er skabt til at uddanne "ambassadører for cybersikkerhed ude i samfundet". Det samme mener Jens Myrup Pedersen, der er professor i cybersikkerhed på Aalborg Universitet. - Jeg synes, det lyder som et lavt tal, og det må give anledning til eftertanke i Forsvaret, at man ikke er bedre til at fastholde dem. Men jeg synes ikke, det er et kæmpe problem. Et godt cyberforsvar handler både om, at vi har mennesker med de her kompetencer i Forsvaret, men også at vi kan beskytte vores virksomheder og kritiske infrastruktur. Jo større den pulje af talent er, jo nemmere bliver det for alle at rekruttere. Dog er det ingen hemmelighed, at Forsvaret mangler hænder på området, og da uddannelsen oprindeligt blev lanceret, lød budskabet fra daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) i en pressemeddelelse: - I fremtiden får vi brug for flere, der vil beskytte Danmark mod fjender på nettet. Jeg håber, at mange unge vil vælge at udvikle deres digitale færdigheder i Forsvaret gennem den nye værnepligt - til gavn for dem selv og for hele Danmark.
På nettet i slagmarken
Forsøgsordningen med cyberværnepligten er blevet gjort permanent, og derfor skal et nyt hold af 16 personer begynde til sommer. Spørger man Jens Myrup Pedersen, er det oplagt at øge optaget på uddannelsen, så der er nok hænder til den stigende efterspørgsel fra både Forsvaret og civilsamfundet. Men ifølge major René er den vigtigste opgave for Forsvaret lige nu at finde ud af, hvordan man holder på de unge, der allerede er der. Han så gerne, at det kommende forsvarsforlig introducerer en mere målrettet karrierevej for folk, der hovedsageligt beskæftiger sig med cybersikkerhed. De vil ikke kun kunne bidrage tilbage på baserne, men også ude i felten i tilfælde af krig, vurderer major René: - I min optik burde man anerkende, at nogen er specialister. Altså, der er jo nogen, der skal ud i felten, og som skal have den store militære uddannelsespakke, hvorimod dem, der skal sidde og styre de her føringsstøttesystemer og lave cybersikkerhed, de er meget længere tilbage bag fronten. Og der skal vi måske være mere fleksible i vores tilgang.
