Forsvarsminister: Nyt FE-tilsyn skal forholde sig til menneskerettigheder
Det står klart, at langt størstedelen af den overvågning eller i spionsprog "indhentning", som Forsvarets Efterretningstjeneste foretager via datakabler, sociale medier og databrokere ikke længere vil blive kontrolleret af Tilsynet for Efterretningstjenesterne (TET).
Eksperter, som Radar har talt med, vurderer, at den beslutning i sidste ende kan være ulovlig. Og det efterlader danskerne i en situation, hvor retssikkerheden blafrer i vinden, hvis man spørger Peder Hvelplund, gruppeformand i Enhedslisten, der kalder regeringens beslutning "dybt problematisk".
- Det er i forvejen meget begrænset, hvad der er af tilsyn med efterretningstjenesterne. Det er meget vigtigt, at tilsynet kan dykke ned i rådata. Det er jo dybest set aflytning, og derfor er det afgørende for borgernes retssikkerhed, at der både er kontrol med indhentningen, og hvem man udleverer den data til. Efterretningstjenesterne må ikke blive en stat i staten, siger han.
Helt grundlæggende skal TET fremover kun kontrollere FE's behandling af data i de tilfælde, hvor man laver målrettede søgninger. Til gengæld skal de enorme mængder data, som spiontjenesten indhenter, ikke underlægges noget tilsyn ellers. Eksperterne er bekymrede for, at den danske spiontjeneste blot kan overlade analysen af store datamængder til amerikanske sikkerhedstjenester, der slet ikke skal leve op til danske regler og heller ikke skal bekymre sig om, hvorvidt der ryger masser af uskyldige danskere i nettet eller om danske slettefrister overholdes.
I hjertet af FE-sagen
Pernille Boye Koch, der er ekspert i efterretningstjenester og forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder, siger til Radar, at det er yderst betænkeligt, at en meget central del af FE’s virksomhed slet ikke er undergivet uafhængig kontrol og tilsyn. Hun vurderer, at Danmark ikke lever op til sine konventionsmæssige forpligtelser.
– Det er særligt problematisk set i lyset af, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol opstiller en række meget konkrete krav til nationale myndigheders kontrol og tilsyn med tjenesternes brug af rådata, hvis landene skal leve op til konventionerne om om beskyttelse af privat- og familielivet. Blandt andet skal der være retsgarantier i form af tilsyn og kontrol ved et uafhængigt organ (som fx en domstol eller et tilsyn) på flere stadier i arbejdet med rådata, også i de indledende faser, fx inden data dekrypteres eller bearbejdes, siger hun.
Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening går over for Radar så langt som til at konstatere, at der fremover ikke vil være nogen kontrol med, at efterretningstjenesten lever op til FE-loven, der kræver at danske borgere kun optræder i indhentede rådata som “tilfældighedsfund”. Og det går helt ind hjertet af den såkaldte FE-sag, hvor TET udtalte kritik af FE's omgang med data.
Kritikken rettede sig mod et datasamarbejde med USA's National Security Agency (NSA), der betyder, at danskere ikke kunne vide sig sikre på, om de blev overvåget og analyseret af amerikanerne i stort antal.
– Der vil kun være kontrol af, om FE ulovligt foretager målrettede søgninger efter danskere i rådata. Hvis FE videregiver rådata til eksempelvis NSA, vil NSA imidlertid ikke være underlagt de samme begrænsninger om målrettede søgninger efter danske borgere som FE. Et samarbejde mellem FE og NSA om analyse af indhentede rådata vil således kunne undergrave kontrollen med FE’s målrettede søgninger, siger Jesper Lund.
Tilsyn til debat
Radar har rettet henvendelse til flere af de nyudpegede medlemmer af Folketingets Kontroludvalg, der fører parlamentarisk tilsyn med efterretningstjenesterne, for at høre om den manglende kontrol med rådata vækker bekymring. Danmarksdemokraternes Jens Henrik Thulesen Dahl, der er formand for udvalget, vil ikke fortælle, om han er tryg ved tingenes tilstand.
Kommer I til at vende udmeldingen fra forsvarsministeren i Kontroludvalget?
- Det er helt nyt for mig at være i udvalget, så det skal jeg lige forholde mig til.
Hvis FE-sagen ender med mindre tilsyn med efterretningstjenesterne - er det betryggende?
- Vi har helt grundlæggende brug for en diskussion af, hvordan Kontroludvalget agerer, og hvordan vi håndterer den rolle, som vi nu skal have.
Pernille Skipper og Christina Egelund, der er tidligere medlemmer af Kontroludvalget, har i kølvandet på FE-sagen udtalt, at de ofte følte sig underoplyst og i visse tilfælde frygtede at være blevet vildledt eller misinformeret af Forsvaret og ministeren. Har du noget grundlæggende ønske om, at Kontroludvalget skal vide mere om, hvad der foregår i Forsvarets Efterretningstjeneste?
- Jeg har ikke grundlag for at vurdere den viden, vi får. Jeg har været til ét møde. Men det jeg kan sige er, at på baggrund af en kronik, som det tidligere udvalg skrev, skal vi have en diskussion af, hvad det er for en rolle udvalget skal have fremover.
Holder det for sig selv
Det lykkes Radar at fange gruppeformand i Moderaterne, Henrik Frandsen, der også er nyudpeget medlem af Kontroludvalget.
Lyder det betryggende, at ingen længere fører tilsyn med FE's behandling af rådata?
- Jeg vil meget gerne dykke ned i det. Men jeg har svært ved at vurdere det, da jeg er ret ny.
Formanden for Kontroludvalget vil gerne have nogle samtaler om, hvad der skal være fokus for udvalget. Hvad er dine tanker?
- Jeg har nogle ideer om, hvad vi skal lave, men det holder jeg for mig selv.
Forsvarsministeriet: Vi ser på indretning
Radar har spurgt forsvarsministeren, om det gør indtryk, at en landets førende efterretningseksperter mener, at Danmark ikke lever op til konventionernes krav om beskyttelse af privatlivet. Hertil svarer Forsvarsministeriet, at som hovedregel er rådata ikke et anliggende for TET:
"Rådata er således data, hvor FE endnu ikke kender indholdet. Først når rådata er blevet bearbejdet – f.eks. oversat eller dekrypteret – kendes indholdet, og på det tidspunkt bliver data vedrørende personer, der er hjemmehørende i Danmark, omfattet af TET’s kompetence."
Radar spurgte også, hvordan en ny model for tilsynet med FE's indhentning skal indrettet. Her står det klart, at dommene fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols spiller ind i overvejelserne i forhold til rådata.
"Selv om den gældende FE-lov sikrer et effektivt tilsyn, så indgår en ny model for tilsynet med FE i Forsvarsministeriets igangværende arbejde med en større revision af FE-loven, som også skal tage højde for den nyeste praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Som led i dette arbejde vil både domstolens nyeste praksis og erfaringerne fra andre lande blive analyseret nærmere. Forsvarsministeriet vil desuden inddrage både offentligheden og Folketingets partier i det lovforberedende arbejde.”
Radar har også forsøgt at få en kommentar fra det største parti i regeringen, men her henviser S-forsvarsordfører Simon Kollerup til Forsvarsministeriet.
