IDA-leder bliver overvåget på arbejdet: "Det er ikke noget jeg skal opsøge"
Med få klik kan Malene Matthison-Hansen som projektleder i Gladsaxe kommune få adgang til sin nabos cpr-nummer. Derfor bliver hun med god grund overvåget af sin arbejdsgiver, så der kan føres kontrol med, om hun misbruger adgangen. Problemet er derfor ikke, at hun bliver overvåget, men at hun mangler at få fortalt, hvor længe hendes arbejdsgiver gemmer dataene om hendes besøg, og hvordan de fører kontrol med det. - Jeg har ikke på noget tidspunkt fået at vide, hvordan jeg bliver overvåget. Det er ikke noget jeg skal opsøge, men noget jeg skal får serveret.
