Regeringen lukker af for størstedelen af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste
FE-skandalen får nu et meget konkret og mærkbart aftryk på kontrollen med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Regeringen har bestemt, at Tilsynet for Efterretningstjenesterne (TET) ikke længere skal føre kontrol med FE's indhenting af rådata.
Afgørelsen om at begrænse tilsynets arbejde er ifølge Ritzau resultatet af en juridisk analyse, som Forsvarsministeriet har sendt til tilsynet.
- Det skyldes rådatas helt særlige karakter. Rådata er således data, hvor FE endnu ikke kender indholdet, skriver ministeriet.
Oversat til hverdagsdansk betyder det, at der i fremtiden ikke vil være nogen kontrol med hvem og hvilken data, som FE skaffer sig adgang til gennem eksempelvis det snart sagnomspundne kabelsamarbejdet med USA's efterretningstjeneste NSA. Dermed vil der heller ikke være et vågent øje på, om data om herboende danskere ryger med i det store net af informationer, som FE indsamler gennem sociale medier, databrokere og telekabler etc.
Forsker: Ærgerligt
Efterretningsforsker og leder af Syddansk Universitets Intelligence and Cyber Studies-linje Kira Vrist Rønn er ikke overrasket over meldingen. I kølvandet på FE-kommissionen, der undersøgte TET's anklager om potentiel masseovervågning af danskere og uhensigtsmæssig legalitetskultur i FE, valgte TET selv at indstille kontrollen med rådata, da tilsynet mente, at der var sået tvivl om selve mandatet for tilsynets arbejde.
- Det betyder, at tilsynet får et meget begrænset mandat. Det er måske ikke specielt overraskende. Med FE-kommissionen har man sået en mistillid til tilsynets kompetencer. Men det er ærgerligt for os, der kunne ønske os et øget tilsyn på baggrund af hele FE-sagen, siger hun til Radar.
Jacob Kaarsbo, der er senioranalytiker i Tænketanken EUROPA og tidligere chef i Forsvarets Efterretningstjeneste hilser til gengæld Forsvarsministeriets beslutning velkommen.
- Rådata er ikke anvendt data, men groft sagt den sø af data, som FE skal bruge til at sikre DK med. Hvis vi begrænser søen af data, svækker vi dansk sikkerhed (f.eks. en øget risiko for terrorangreb). Det skal TET ikke bruge kræfter på. TET skal derimod bruge kræfterne på at tilse, at FE kun anvender data i forhold til danskere, når der er en dommerkendelse. Det bruger FE masser af kræfter på at sikre. At det arbejde sker tilfredsstillende, skal TET kunne sige god for. Når kommissionsundersøgelsen kunne konkludere, at anklagerne mod FE’s tidligere ledelse var grundløse, var det fordi, TET misforstod sin opgave i forhold til rådata, siger han.
Sporene fra FE-sagen
FE-skandalen centrerede især om TET's kritik af, at der i FE's "indhentningskapaciteter er risici for, at der uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere". Fremover skal TET altså ikke tage stilling til, om og hvordan rådata indhentes og dermed heller om uskyldige danskere ryger med i efterretningstjenestens net.
Forsvarsministeriet er i proces med at skulle revidere FE-loven, der afgrænser TET's tilsyn. Eksperter har tidligere over for Radar kritiseret Forsvarsministeriet for at holde kortene helt ind til kroppen i forbindelse med revisionen af loven.
– FE-sagen viser, at vi har et stort behov for at have en offentlig debat om, hvordan vi fører tilsyn med efterretningstjenesterne. Den debat kan være med til at nære tilliden til tjenesterne. Og det har vi brug for. Man kan ikke have blind tillid, som Mattias Tesfaye (daværende justitsminister, red.) dybest set beder offentligheden, medarbejderne, samarbejdspartnere, borgere og politikere om forleden i Berlingske, sagde Jesper Olsen, formand for Transparancy International Danmark dengang til Radar.
Pernille Boye Koch, der er ekspert i efterretningstjenester og forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder siger til Radar, at det er yderst betænkeligt, at en meget central del af FE’s virksomhed slet ikke er undergivet uafhængig kontrol og tilsyn, da arbejdet med rådata er helt afgørende moderne efterretningsarbejde. Hun vurderer, at Danmark ikke lever op ikke sine konventionsmæssige forpligtelser.
- Det er særligt problematisk i lyset af den seneste retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (Big Brother Watch v United Kingdom, 2021), som opstiller en række meget konkrete krav til nationale myndigheders kontrol og tilsyn med tjenesternes brug af rådata, hvis landene skal holde sig inden for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols art. 8 om beskyttelse af privat- og familielivet. Blandt andet skal der være retsgarantier i form af tilsyn og kontrol ved et uafhængigt organ (som fx en domstol eller et tilsyn) på flere stadier i arbejdet med rådata, også i de indledende faser, fx inden data dekrypteres eller bearbejdes, siger hun.
Masseovervågning
Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening konstaterer tørt, at der fremover ikke vil være nogen kontrol med, at efterretningstjenesten lever op til FE-loven, der kræver at danske borgere kun optræder i indhentede rådata som "tilfældighedsfund".
- Der vil kun være kontrol af, om FE ulovligt foretager målrettede søgninger efter danskere i rådata. Hvis FE videregiver rådata til eksempelvis NSA, vil NSA imidlertid ikke være underlagt de samme begrænsninger om målrettede søgninger efter danske borgere som FE. Et samarbejde mellem FE og NSA om analyse af indhentede rådata vil således kunne undergrave kontrollen med FE's målrettede søgninger, siger han og tilføjer:
- Danske borgeres kommunikation kan på den måde blive udsat for masseovervågning, uden at nogen vil erkende det med undskyldningen, om at indholdet af rådata er ukendt. Efterretningstjenesterne bruger ofte argumentet, at der først er tale om overvågning, når en analytiker kigger på data, selv om de måske har indhentet oplysninger millioner af borgere til disse analyser af rådata.
