Troels Lund leverer sort forklaring på hvorfor tilsyn med FE's databehandling er indstillet efter 7 år
Troels Lund Poulsen, den fungerende forsvarsminister (V), mødte tirsdag op til samråd om Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) med en lav stemmeføring. Den sagte menu, fordelt på godt 25 minutter, var en mængde spørgsmål serveret af Enhedslistens Søren Søndergaard. Han undrer sig over, hvordan Justitsministeriet og Forsvarsministeriet i skøn forening pludselig mener i kølvandet på FE-skandalen, at TET ikke længere skal føre kontrol med spiontjenestens indhentning af såkaldt rådata.
Og hvad er nu det? Jo, det er de store mængder data, som Forsvarets Efterretningstjeneste indsamler via datakabler, sociale medier og databrokere på os alle sammen. Rådata er dog hverken sorteret eller finkæmmet. Den er i sin essens "rå", men den indeholder enorme mængder dybt personlig information og metadata om hvem, hvor og hvornår, som er guf for efterretningstjenester.
- Hvis det var så indlysende i den oprindelige FE-lov fra 2013, at TET ikke skal kontrollere rådata, hvorfor bestiller man så en juridisk analyse i 2021 og først laver det om så mange år efter?, spørger Søren Søndergaard, der er sidder i Forsvars- og Udenrigsudvalget og tidligere har været medlem af Kontroludvalget for Efterretningstjenesterne.
Netop urigtige oplysninger fra FE og uberettiget indsamling af rådata på danskere var i kernen i den kritik TET udsendte, før FE-chef Lars Findsen og en række ledende medarbejdere blev hjemsendt i 2020.
Krypteret og oversat
Forsvarsministeren fortalte på samrådet, at ministeriet selv rettede henvendelse til pressen i januar 2023 for at underrette om, at kontrollen med rådata skulle indstilles. TET havde i juni 2022 i forbindelse med offentliggørelsen af sin årsrapport oplyst, at grundet tvivl om kontrollen af rådata i kølvandet på den såkaldte FE-kommission, så ophørte dette tilsyn indtil der forelå politisk afklaring.
Til stor forbavselse forklarede forsvarsministeren, at det aldrig havde været meningen, at TET skulle føre tilsyn med FE's indsamling af rådata, selvom dette var sket hvert eneste år fra 2014 og frem til og med 2021.
- TET ikke har til opgave at føre kontrol med FE's indhentning og videregivelse af såkaldte rådata. FE-loven fastsætter, at TET skal føre kontrol af FE's behandling af oplysninger om personer, der er hjemmehørende i Danmark. Dermed omfatter TET's kontrol ikke andre grupper personer. Det er vigtigt. Kendetegnede for rådata er, at det ikke er muligt at afgøre hvilke oplysninger der ligger gemt i disse data, før de bliver bearbejdet ved dekryptering eller oversættes. Det er altså data, FE ikke kender indholdet af, siger Troels Lund Poulsen.
Logisk brist
Hvis det har været indlysende, at TET's kontrol ikke burde omfatte rådata, så kan man spørge, hvorfor Venstres tre forskellige forsvarsministre i perioden 2015-19 ikke beordrede denne stoppet? Dernæst kan man spørge, hvordan regeringen kan konkludere, at data om danskere i den store pulje af rådata bliver "udansk" blot ved at være gemt som en nål i en høstak. Personer hjemmehørende i Danmark får jo ikke ny udenlandsk adresse, blot fordi man ikke har søgt dem frem i systemerne. I forbindelse med den særlige undersøgelse TET lavede forud for FE-sagen, finder tilsynet netop risiko for, at der kommer for mange danskere med nettet.
Radar forsøgte sig med nogle opfølgende spørgsmål til forsvarsministeren både før og efter samrådet, men det blev afvist på grund af Lund Poulsens travle program. Simon Kollerup, der er forsvarsordfører i Socialdemokratiet følte sig heller ikke særligt snakkesaglig.
- Lige i den her sag henviser jeg til ministeren, lød det.
På samrådet deltog også SF's retsordfører og medlem af Kontroludvalget Karina Lorentzen Dehnhardt. Hun var ikke imponeret over Lund Poulsens forklaring. Hun mener, at rådata bør være omfattet af TET's kontrol.
- Det er skørt, at det først nu er klarlagt. Min opfattelse er, at der skal rettes op på det, så loven giver TET mulighed for at føre tilsyn. Det er afgørende for tilliden til tjenesterne, siger hun til Radar.
Brud på konvention
Pernille Boye Koch, der er forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder mener, at Danmark begår "konventionsbrud med åbne øjne" ved at have indstillet kontrollen med rådata.
- Det er bemærkelsesværdigt, fordi TET i mange år har udført en vis kontrol med brugen af rådata og også afrapporteret det i årlige beretninger til offentligheden. I disse år har Forsvarsministeriet og Justitsministeriet så vidt vides ikke sat spørgsmålstegn ved, at TET udøvede denne form for kontrol, siger hun.
Lise Bech, der er forsvarsordfører i Danmarksdemokraterne, deltog også i samrådet via video.
Er faren ved manglende kontrol ikke, at det her kan åbne en ladeport, hvor FE i princippet kan indsamle og gemme enorme mængder data, hvor der også indgår mange danskeres oplysninger i, og så finde det frem og søge i, når tjenesten finder det relevant?
- Joo, men jeg synes, at det er en svær diskussion, derfor har jeg ikke lyst til at sige en masse om det nu, siger Lise Bech.
Ny FE-lov i støbeskeen
Forsvarsministeren fremhævede på samrådet, at to domme ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mod England og Sverige for manglende kontrol ved spiontjenesters indhentning af store informationsmængder viser, at Danmark må orientere sig mod omverdenen i indretningen af en ny FE-lov, der vil blive fremsat i næste folketingssamling. Det vil sige efter oktober 2023. Forsvarsministeriet har tidligere givet samme svar til Radar.
TET har for nylig sendt et 40-siders notat til forsvarsministeren, hvor tilsynet opfordrer til, at lovteksten i en ny FE-lov entydigt påpeger, hvor grænsen går med kontrol med rådata. Notatet indeholder også tilskyndelser til, at regeringen for fastslået, hvordan der eksempelvis skal føres kontrol med den data, som spiontjenesterne eksempelvis indkøber eller indsamler via databrokere og sociale medier.
Danmarksdemokraten Lise Bech mener, at det er sandsynligt, at rådata på en eller anden måde igen vil blive underlagt kontrol.
- Det er nok det, der kommer. Vi har jo ret strenge love for persondata, siger hun.
En lettere kritisk oversættelse af forsvarministerens udmelding kunne være, at embedsfolkene arbejder på højtryk for at finde en metode, hvor TET ikke skal sidde med næsen nede i rådata, men hvor man kan give en forvisning om, at mængderne af rådata ikke løber løbsk, og der foregår sletning inden for en rimelig tidsfrist.
Troels Lund understregede gang på gang, at det var mange ting, han ikke kunne sige, da det hele var "højt klassificeret", men han åbnede en dør for, at dele af den juridiske analyse, som Forsvarsministeriet og Justitsministeriet havde fået udarbejdet kunne blive delt med Folketinget og muligvis offentligheden.
Søren Søndergaard påpegede flere gange, at det forekom problematisk, at fortolkningen af FE-loven, som via den nye juridiske analyse er ændret, ikke lå offentligt tilgængeligt, da Folketinget dermed ikke åbent kan diskutere rammerne for lovgivningen.
