Kan kun tilslutte mig det - og husk så også #PublicMoneyPublicCode Det hjælper dels med at store som små leverandører kan byde ind i udbuddene. Men også at vi ikke i Danmark hver gang behøver at opfinde den dybe tallerken - men bygge ovenpå eksisterende gode åbne systemer der bruges rundt omkring i verden. Samt samarbejde med de andre aktører om at vedligeholde og forbedre dem.
Der er masser af kapacitet på jernbanenettet - vi skal bare have alle persontogene væk fra nettet og gøre noget ved flowet over grænserne. Hvad så med persontransporten på bane tænker du så - jo den skal naturligvis over på RUF, hvilket vil mindske belastningen på de eksisterende veje og medføre mere egentlig eldrevet persontransport ( da RUF for det meste trækker strømmen direkte fra nettet ).
I princippet behøver de ikke flytte - når de kan finde en løsning på det i amerika hvor nettet er ustabilt, kunne den løsning nok også bruges herhjemme.https://ing.dk/artikel/uafhaengigt-af-elnettet-washington-dc-faar-busser-opladet-under-et-stort-solcelletag
Ja god leder. Der mangler i min mening 2 andre ting også:
- Solcellers effekt på rækkevidden af BEV lastbiler - apropos de nylige erfaringer i Tyskland med netop distributionskørsel hvor lastbilen har solceller på taget.
- Fjernstyrede lastbiler - i stil med dem Einride allerede har på landevejene.
Ja vi skal prioritere godset på banen over persontransport. Det vil fjerne lastbiler fra de eksisterende motorveje og på den korte bane øge fremkommeligheden/kapaciteten.
Naturligvis bør den nuværende BEV strategi på både person- og gods- området suppleres med opbygning af effektiv primært kollektiv personbefordring - RUF er oplagt til det, hvilket vil aflaste både veje og bane.
Det er velsagtens for at man ikke begynder at indregne at de ministre der ikke er på cyklen ikke begynder at gå mod målet mens cyklen befordrer de første.
Det kommer vel ikke bag på ret mange, når det offentlige udgiver den ene "app" efter den anden. Hvor én af forudsætningerne er at man "bare lige" har "solgt sin sjæl" til Google/Microsoft/Apple allerede inden man henter den - for de fleste "apps" kræver en konto hos én af dem.
Det er også fint at kunne benytte en kugleramme, kudos og al ære og respekt for det. Det må bare ikke gå hen og blive det vi konkurrere på alle sammen, hvad værdi har det? (fordi vi ikke kan lide lommeregnerens fremkomst)
Meget apropos så lærer man at netop at regne i hånden først.
Hvis man ikke har grundlaget i orden, kan man ikke se når lommeregneren etc. spytter et resultat der er helt i skoven grundet en tastefejl eks.
Hvem i alverden snakker om konkurrence? det her handler om læring.
Dejlig erkendelse. "Vi kan ikke længere følge med virkeligheden. Vi er simpelthen ikke indrettet til virkeligheden"
Jeg vil nu nærmere sige Kudos for at tage ansvar for at sikre at eleverne lærer noget.
Vi skulle jo gerne have folk ud på den anden side der kan tænke selv - ikke bare folk der kan tænde for et program.
Hmm en meget tvivlsom førertrøje der i høj grad bunder i at sælge og forsøge at stavnsbinde borgerene til en meget lille skare af virksomheder ( primært Microsoft, Apple & google ). Samt at spilde penge på en bunke unødvendige "App"'s til mobile devices.
Så det er ikke kun fokus på dem der ikke har svært ved at være digitale der mangler. Der mangler også i høj grad fokus på at udvikle de rigtige leverandøruafhængige digitale løsninger.
Løsninger som kan anvendes uden at borgerens privatliv bliver solgt til trediepart. Bare i kraft af brugerbetingelserne for at anvende den platform løsningerne er tilgængelige på.
Det lyder som udfordringer der burde være relativt nemme at løse.
- Løn efter kvalifikationer - det er det nemmeste og lige til.
- For små opgaver og fagligt miljø i de enkelte ministerier, nemt nok: ansæt dem i digitaliseringsstyrelsen og lad andre ministerier benytte dem som interne konsulenter.
På den måde vil digitaliseringsstyrelsen også nemmere holdes involveret ift. at hele det offentlige område følger en overordnet strategi for IT.
Der findes skam smartphones uden alt det overvågningsskrammel, der er nemlig som du siger et marked for dem. Modenhedsniveauet af dem er dog ikke helt der hvor det er til at alle kan bruge dem endnu.
Værd at fremhæve af dem der er, er Librem5 og PinePhone Pro.
Standard eller specialudviklet bogføringssystem
Du kan vælge at bogføre digitalt i enten:
et digitalt standard bogføringssystem, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, eller et specialudviklet bogføringssystem, der er skræddersyet til forholdene i din virksomhed eller forening.Hvis du vælger det første, skal du vælge ét af de registrerede bogføringssystemer, der fremgår på Erhvervsstyrelsens fortegnelse over registrerede standard bogføringssystemer. Fortegnelsen offentliggøres her på hjemmesiden senest 1. januar 2024. Fordelen ved at vælge et bogføringssystem fra fortegnelsen er, at I så er sikre på, at bogføringssystemet lever op til kravene til digitale bogføringssystemer.
https://erhvervsstyrelsen.dk/digital-bogfoering-i-virksomheder-og-foreninger
De kan godkendes, men skal ikke - de skal "bare" leve op til en række krav.
Så det er svært, at set andet end "gevinsten" endnu en gang havner hos de kommercielle udbydere af software og revisorerne.
Nu behøver man jo sådan set ikke at benytte kommercielt software for at leve op til kravene. Men det forudsætter naturligvis visse IT kompetencer i virksomhederne.
Samt at der stilles krav om at brugeren selv skal oprette/aktivere konto på portalen hvor der er sikker post. Det sikrer at ser ikke sendes noget til en portal borgeren ikke er bevidst om og eks. sat notifikation om nye beskeder via sms/mail på inden den første besked ankommer.
For som det er nu, så sender e-boks eksempelvis aben videre til borgeren: Hvis et firma uden forudgående samtykke sender beskeder til en ikke eksisterende konto hos dem. Så er det ikke firmaet der får besked om at personen ikke har en konto hos dem. I stedet er det borgeren de forsøger at få til at kontakte firmaet, for at sende oplysningerne på en passende måde. I mellemtiden opbevarer e-boks altså personoplysninger uden samtykke!
Nemlig. Du glemte dog netbanken som valgmulighed.
Den åbne standard er vel i og for sig på vej - med NGDP kom MeMo ( https://www.digitaliser.dk/resource/5248921). Så egentligt hvis private kunne sende og modtage MeMo beskeder i NGDP, ville problemet vel egentligt være løst: Så skulle der i NGDP bare være 2 indbakker; en fra myndigheder og en fra private aktører.
Det er sjældent muligt for vinderne af et IT udbud at overtage den gamle software/hardware infrastruktur.
Hardware ok nej nok ikke. Men Software jo det er og bør det - al software til det offentlige bør netop af den grund skulle laves som Open Source. Så vil det være reglen i stedet for undtagelsen at man bygger ovenpå erfaringerne i det tidligere og kun udvider/ændrer det nødvendige.
Ja naturligvis skal de det.
Det er der næppe. Men der er garanteret også en hel del herinde, der har udfordringer med at formidle hvad det er for dem der netop ikke forstår det - der kan gode analogier være en stor hjælp.
Hvis man tager analogien med armaturet lidt længere ud: Man behøver ikke noget armatur, for man kan bare drikke direkte fra kilden der hvor den springer op af jorden - analogt med ikke at have nogle dedikerede "app's" eller private portaler, men bare læse beskeden via browser på borger.dk Samtidigt behøver man i princippet ikke varmt vand.
Hvis man så har "varmt vand" kan det være en fordel at se breve fra virksomhed A, B & C sammen med det kolde vand - installere et "armatur", som eks. e-boks. Man kan jo så til- eller fra- vælge leverandører afhængigt af om de benytter/kan benytte det "armatur" man har valgt at se både offentlig og privat post igennem.
Uanset hvad med digitale løsninger - der ikke driftes af det offentlige som postvæsen ( vi mangler et digitalt offentligt drevet "E-Post Danmark" ). Kommer man altid ud i adskillige "armaturer" da noget er i netbanken, noget på forsikringsselskabets hjemmeside..... og så er der det, der lander i ordinær e-mail, som bilag i betalingsservice... og naturligvis som rigtig post.
Jimmy Christiansen